Bliv billetkontrollør og styrk den fælles mobilitet (Jobbank)


Er du klar til at hoppe med på bussen? Movias billetkontrol søger engagerede og servicemindede kollegaer, der vil være med til at sikre en god og effektiv billetkontrol på Sjælland, Lolland-Falster og Møn.

Som billetkontrollør får du en hverdag med stor variation, hvor du møder mange forskellige mennesker og bidrager til en tryg og positiv rejseoplevelse for vores passagerer.

Jobbank – sådan fungerer det

Dette er en jobbank. Du søger derfor uopfordret, og vi gemmer din ansøgning i op til seks måneder.
Hvis der opstår en ledig stilling, og din profil matcher, kontakter vi dig.

Om stillingen

Som billetkontrollør i Movia, er din kerneopgave, at sikre, at alle passagerer har gyldig billet. Det er ikke bare kontrol – det er en vigtig indsats for fællesskabet. Når billetindtægterne er på plads, kan vi opretholde stabile buslinjer, investere i bedre løsninger og skabe en mere tilgængelig og bæredygtig mobilitet for alle.

Dine primære opgaver vil bestå af, at:

  • Kontrollere billetter og øvrig rejsehjemmel
  • Vejlede passagerer om regler og muligheder
  • Håndtere situationer professionelt og respektfuldt – også når de er udfordrende
  • Bidrage til tryghed og tilstedeværelse i den kollektive trafik

Din profil

Vi leder efter kandidater, som:

  • Er rolige, tydelige og gode til at kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Trives med at have ansvar for egne opgaver og bidrager stabilt og engageret i hverdagen
  • Har stærke kommunikative evner på dansk og kan begå sig på engelsk
  • Er fortrolig med IT og har let ved at lære det
  • Besidder et gyldigt kørekort

Movias forretningssprog er dansk, og du skal derfor kunne kommunikere klart på dansk – både mundtligt og skriftligt.

Din indflydelse

Når du bærer uniformen, bliver du en central figur i vores arbejde med at skabe en tryg og venlig rejseoplevelse for vores passagerer. Dette kræver, at du har en proaktiv tilgang og elsker at interagere med mennesker.

Vi tilbyder

  • En grundig og skræddersyet oplæring samt uniform
  • Mulighed for enten en deltids- (14,80 timer pr. uge) eller fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), hvor vagterne er fordelt på et kendt fast 6-ugers turnusrul, hvori der er 2 vagter som falder i weekenden
  • Et dynamisk arbejdsmiljø, hvor du arbejder i teams og møder mange spændende mennesker
  • Løn i henhold til overenskomst mellem FOA og KL

Arbejdssted

Du vil have skiftende arbejdssted i Valby og Taastrup og starter samt slutter altid din vagt fra en af disse lokationer.

Ansøgning

I stedet for en traditionel ansøgning, ønsker vi, at du besvarer og inkluderer alle nedenstående spørgsmål.

Vi søger autentiske og personlige svar - ikke perfekte svar.

Hvert svar skal maks. fylde 150-200 ord.

Spørgsmål:

---------------

1. Hvad tror du, at du vil finde mest udfordrende i jobbet som billetkontrollør og hvorfor?

---------------

2. Beskriv en situation, hvor du på eget initiativ lærte noget nyt eller forbedrede en færdighed. Hvad motiverede dig, og hvad kom der ud af det?

-----------------

3. Du oplever, at din kontrollørkollega er uprofessionel i tonen over for en passager. Hvad gør du? Og gør du noget i situationen eller bagefter?


Vi glæder os til at høre fra dig

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Vi tror på, at forskellige perspektiver styrker vores arbejdsplads og vores service.

Kommer du videre i ansættelsesprocessen, gør vi opmærksom på, at Movia indhenter en straffeattest. Du må ikke være straffet for noget, som vi vurderer, er uforeneligt med ansættelsesforholdet.

Vi gør ligeledes opmærksom på at alle kandidater, der ansættes i Movia, skal dokumentere at de har gyldig opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark.

Hvis du vil være med til at sikre en tryg og god rejseoplevelse for Movias passagerer, ser vi frem til at høre fra dig.